Michelle Nora Lind fik sine første solistiske sceneerfaringer som Belinda i Dido & Aeneas. Siden har hun sunget Susanna i Figaros Bryllup på Den Fynske Opera samt Nattergalen i Ravels L'enfant et les sortilèges. I sæsonen 2014-2015 sang hun bl.a. rollen som den kække og knibske Inger i uropførelsen af H. Sehesteds opera Agnete & Havmanden og titelrollen i Janáčeks Den fiffige lille Ræv på Den Fynske Opera.
I foråret 2015 medvirkede hun i den Reumert-vindende Andre Bygninger af Andy Pape, og senere samme sæson kunne hun opleves som Serpina i en ny opsætning af Pergolesis La serva padrona under titlen Kvindelist
på Den Fynske Opera. oversat og produceret af
Operaclé, som i år er aktuel med forestillingen
“Forelsket i Goethe!”, hvor Michelle synger Mignon.
I 2025 kan hun opleves som Rødhætte i en ameri-
kansk opera af Seymour Barab, der produceres af
Operaen i Midten i samarbejde med Operaclé.
Michelle er uddannet ved konservatoriet i Odense, hvor hun har en kandidatgrad i klassisk sang fra musikerperformerlinjen. Hun er desuden uddannet ashtanga yoga-lærer, og hun udøver/underviser yoga med stor passion, og denne kombination giver hende en fysisk styrke og smidighed, som hun udnytter i scenearbejdet.
Michelles store passion er musik og teater i sammenhæng, og derfor har opera en stor plads i hendes hjerte. De dramatiske oplevelser hun får på scenen udnytter hun, når hun optræder med klassisk koncertrepertoire. De senere år har tværkunstneriske projekter vækket hendes interesse, bl.a. gennem kvinde- og kunsterfællesskabet LunArs, som samler kunstnere på Fyn og er både sparringsfællesskab og kunstnerisk eksperimentarium, hvilket udmønter sig i koncerter og forestillinger, senest med forestillingen MOD II.
SCENE
2025 | Seymour Barab | Rødhætte | Rødhætte | Operaen i Midten/Operaclé |
2024 | Schubert, Liszt, Schumann, Wolf | Forelsket i Goethe! | Mignon | Operaclé |
2023 | MOD TO | Sopransolist | LunArs | |
2022 | MOD | Sopransolist | LunArs | |
2018 | Wagner | Ringen | Ensemble | Odense Symfoniorkester |
2016 | Pergolesi | Kvindelist/La serva padrona | Serpina | Den Fynske Opera/Operaclé |
2016 | Mozart | Tryllefløjten | Papagena | Den Fynske Opera |
2016 | Unge Stemmer | Solist | Copenhagen Opera Festival | |
2015 | Andy Pape | Andre Bygninger | Ensemble | Den Fynske Opera |
2015 | Janáček | Den fiffige lille ræv | Ræven | Den Fynske Opera |
2014 | H. Sehested | Agnete og Havmanden | Inger | Den Fynske Opera (uropførelse) |
2014 | Lykkes det? | Solist, skuespiller, sangskriver | Det Skrå Teater | |
2014 | Ravel | L'enfant et les sortilèges | Le Rossignol/ L'Ecureuil | Den Fynske Opera |
2013 | Mozart | Le Nozze di Figaro | Susanna/ Barbarina | SDMK Odense |
2012 | Purcell | Dido & Aeneas | Belinda | SDMK Odense |
2023 | Schubert, Liszt, Schumann, Wolf | Mignon-koncert | Mignon | Det Fynske Sangselskab |
2019 | Schumann | Koncertforedrag: Frauenliebe und Leben | ||
2017 | Pergolesi | Stabat Mater | Sopransolist | |
2017 | Schumann, Heise | Kvindefortællinger: Dyvekes Sange, Frauenliebe | Det Fynske Sangselskab | |
2017 | Schumann | Frauenliebe und Leben | Art Song Aarhus | |
2016/ 2017 | Händel | Messias | Sopransolist | |
2015 | Carl Nielsen | Koncertforedrag | ||
2014 | Mozart | Requiem | Sopransolist | |
2014 | Haydn | Skabelsen | Gabriel |
UDVALGTE KONCERTER
MNL 2024